Skoleområdet

Skoleområdet

_

Seksualundervisning har været obligatorisk i den danske folkeskole siden 1970, men undersøgelser viser at emnet prioriteres forskelligt, og at en stor del af lærerne er utilfredse med den undervisning, de har mulighed for at levere.

En del af forklaringen skyldes formentlig at ”Sundheds – og seksualundervisning og familiekundskab” er et bredt emne uden fastsat timetal. Ydermere er undervisning omhandlende seksualitet, ikke en obligatorisk del af læreruddannelsen, hvorfor mange lærere ikke er trænede i at varetage netop denne undervisning.

Jeg tilbyder seksualundervisning til børn og unge på alle klassetrin – herunder specialskoler og efterskoler.

Seksualundervisning med de yngste elever består blandt andet af:

  • Køn og krop
  • JA og NEJ følelser
  • Egen og andres grænser
  • Forskellige familieformer

Seksualundervisning med de ældste elever består blandt andet af:

  • Køn, krop og seksuel orientering
  • Fokus på at lære sin egen krop at kende
  • Egen og andres grænser og forventninger
  • Seksuelt overførbare sygdomme og prævention
  • Seksuelle krænkelser
  • Digital dannelse

I min undervisning inddrager jeg spil, øvelser, billeder, quizzer, lege og forumteater – alt efter ønsker og behov for forskellige læringsteknikker. Inden undervisning, modtager jeg gerne ønsker om særlige fokusområder, fra elever såvel som fra lærere.

Desuden tilbyder jeg seksualundervisning til elever på videregående uddannelser.

I Danmark er medianalderen for samlejedebut 16 år. Altså kort tid efter man har forladt folkeskolen. Derfor mener jeg, at man bør tilbyde seksualundervisning på videregående uddannelser.

Min seksualundervisning med elever på videregående uddannelser består blandt andet af:

  • Digital dannelse
  • Samtykke
  • Præstation og usikkerhed – hvad er ”normalt”
  • Etik og moral

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk